Ensomhed midt i tosomheden
Top Photo by Stefan Spassov on Unsplash
Ensomhed midt i tosomheden. Jeg har altid haft det svært med at beskrive egne tanker og specielt ikke at vise alt for mange følelser. Det kan være uoverskueligt når man er kendt for at “pakke følelser” lidt væk. Jeg vil dog alligevel forsøge mig med noget af det som rører sig i mig over dette at være vidne og medspiller til en hjerneskadet, i mit tilfælde min kone gennem mere end 40 år. Ensomhed midt i tosomheden er det jeg her i denne artikel vil forsøge at berøre.
At være ensom trods det man er to
Det kan lyde mærkeligt at man kan være ensom når man nu bor og lever sammen med sin partner. Men generelt er det ikke min partner/kones skyld, hun er uskyldig i den ensomhedsfølelse som jeg har det svært med. Med 4 blodpropper i hjernen og en diagnose med MELAS er hun ret beskadiget og ser frem i at det sikkert bliver forværret med en MELAS diagnose. Det giver mig en hverdag med mange udfordringer hver eneste dag. De af jer der selv har en partner med en hjerneskade, uagtet det er en hjerneblødning, blodprop, ulykke eller på anden vis er ramt af en hjerneskade ved om nogen hvad det vil sige med disse udfordringer.
Ensomheden kommer ind i forbindelse med alt det der ikke er fysisk arbejde for at holde et hjem, gå på job og forsøge at holde kontakt til familie, venner og bekendte. Det er når det kommer til “samtalen, kommunikationen” at alt lige som skrider. For du kan ikke køre en samtale på det plan du gjorde før hjerneskaden. Det gælder på stort set alle plan, om det er følelser, sex, varme, at vende verdenssituationen eller for den sags skyld næste fødselsdag uanset hvis det er.
To sammen, men alligevel alene
En mærkelig sætning kan man syntes men sådan er virkeligheden og jeg er helt sikker på jeg ikke er alene på det punkt. ensomheden er sommetider så stærk at jeg formelig kan smage den! Og det er ikke en følelse jeg holder specielt meget af må jeg sige. Manglen på dette at føre en samtale på et lidt højere plan end blot “hvad skal vi have til middag” er en udpræget manglevare, man tror måske ikke man kommer til at savne en god debat om livet, konen, familien eller gode venner. Tro mig det kommer og rammer hårdt når der lukkes ned for den del af livet. Og det er ikke en bebrejdelse af min kone/partner på nogen som helst måde, blot en konstatering af de reelle fakta som jeg mærker på egen krop og sind.
Opsumering
Ingen der ikke selv har det tæt inde på livet kan forestille sig den ensomhed du står tilbage med når ens partner slet ikke er på niveau med andre, så kaldte “normale” mennesker. Hvis du selv er i et forhold med en med hjerneskade ved du hvad jeg snakker om.
Samtidig med din egen ensomhed er du konstant på vagt overfor den der har skaden, skaderne. Dermed opstår der et stress niveau som ligeledes er svær at håndtere. Det er et stress niveau der drejer sig om at man ikke ønsker der skal ske ens partner noget. Er han, hun tilpas, er der noget man har overset og så videre.
Der er så frygtelig mange følgevirkninger som pårørende til en med hjerneskade. En af dem jeg selv har svært ved, er mangel på søvn, som er konstant. At mangle søvn er en anerkendt torturmetode som de facto virkelig i det lange løb er enormt ødelæggende rent menneskeligt. Samtidig er følelsen af ensomhed endnu mere udpræget, når du aldrig føler du er udhvilet. Tankemylder og bekymringer for morgendagen er evigt nærværende (sådan er det i alle tilfælde for mig) andre kan sagtens have andre bekymringer end de her nævnte. Fælles for alt dette er dog nok også at man føler ensomheden ekstremt stærkt.
Har du selv en mening omkring dette er du meget velkommen til at kommentere mit indlæg hvis du har lyst. Eller send mig en mail på info@hjerneskadet.com
You don’t lose friends because real friends can never be. lost, You lose people masquerading as friends and you’re better for it.
