Et sted hvor sorgen kan gemmes
Publiceret den 1. november 2024 17:25 pm Europe/Copenhagen
Et sted hvor sorgen kan gemmes, et hvert menneske kommer ud for sorg, jeg er ingen undtagelse. Nu er det 1 1/2 år siden at Tove var nødt til at komme på plejehjem, efter at jeg havde passet Tove i 7 år ( i samarbejde med kommunale plejere) gik det ikke længere efter endnu et anfald og indlæggelse med lactose forgiftning. Ind og ud af sygehuset mens Tove blev dårligere og dårligere. Det er svært at være vidne til at et menneske man har kendt i 50 år langsomt forsvinder ind i sig selv, men det er bare de kolde fakta omkring demens, afasi og Melas gen sygdommen når den rammer hjernen.
Et sted at placere sorgen
Det kan være svært at beskrive sorg, jeg gør dog et forsøg med denne artikel. for at glædes ved livet er der jeg er nået til. Derfor er man nødt til at finde et sted inden i ens “jeg” hvor man kan gemme sorgen og samtidig bearbejde den. Det er en lang proces skal jeg huske og sige der er intet tilbage af Tove rent kognitivt så det menneskelige sind er det der er mistet, dermed er der kun kærligheden til det menneske der en gang var. Den kærlighed der er tilbage for Tove, er for den person, hun engang var. Den personlige kærlighed som mand og kone er mistet for år siden.
Så hvor skal man starte med at bearbejde en sorg over tabet af et menneskeligt sind som man har kendt i 50 år. Helt ærligt så ved jeg det ikke rigtigt endnu, jeg er ikke nået frem til hvordan jeg skal tackle dette, samtidig er jeg forelsket og elsker en anden kvinde som betyder næsten alt for mig, snak om dilemma for både hende og jeg. Der er så mange minder der af og til popper op (det kan man ikke undgå) Et langt liv med et menneske gør at selv om jeg nu elsker en anden kvinde så føler jeg et stort ansvar og en tung byrde som jeg må bære rundt på. Forarget? Det må du så være, jeg har intet at skjule og jeg ved at Tove ville ønske mig alt godt hvis hun kunne.
Ansvaret for mennesket
Du går ikke igennem 50 års kendskab til et andet menneske uden at følelsen af et stort ansvar, det ansvar har jeg trods alt efter som vi på papiret stadig er gift og Tove indtil for 7 år siden var et normalt fungerende menneske. Med det sagt er det ligeledes et tungt ansvar at have. Det er mig der skal være hendes advokat overfor plejere, sygehus, læger med videre. Det er mig der skal stort set alt også hvis hun er syg, skal have tøj og så meget andet. Alt er hele tiden en proces når du bærer et ansvar, ogdet giver jo bare sorgen flere ben at gå på. Det at skal være vidne til menneskeligt forfald bør ingen udsættes for, men det bliver man på et eller andet tidspunkt her i livet, også dig der læser dette.
John Grandt 2024
In three words I can sum up everything I’ve learned about life: it goes on.”
― Robert Frost
