Grib livet – Carpe Diem
Publiceret den 29. oktober 2024 19:03 pm Europe/Copenhagen
Grib livet – Carpe Diem. Nu er det 1 1/2 år siden at Tove var nødt til at komme på plejehjem, efter at have passet Tove i 7 år ( i samarbejde med kommunale plejere) gik det ikke længere efter endnu et anfald og indlæggelse med lactose forgiftning. Ind og ud af sygehuset mens Tove blev dårligere og dårligere. Det er svært at være vidne til at et menneske man har kendt i 50 år langsomt forsvinder ind i sig selv, men det er bare de kolde fakta omkring demens, afasi og Melas gen sygdommen når den rammer hjernen.
Eget Univers
Eget Univers Tove lever i sit eget univers og mit liv er nødt til at gå videre ligeledes, dog med meget hyppige besøg, accept fra visse dele af familien om at leve sit liv videre er tilsyneladende ikke til stede hos alle. Til det har jeg blot en ting at sige og det må være, hvor blev det at glædes over at den der er efterladt lever sit liv videre, forestiller man sig at jeg skal sidde i min sofa og lade livet glide forbi i stedet for at glædes ved livet?
Skammer mig ikke!
Jeg skammer mig ikke over at jeg har valgt at gribe livet og leve det, trods alt er det dog mit liv og da Tove ikke længere er til stede mentalt på nogen måde, så syntes jeg kun det er rimeligt. Det har så affødt at begge vores børn har slået hånden af mig det gælder ligeledes min såkaldte svigerdatter og børenebørn. Det er for mig ubegribeligt at man kan være så dum i det herrens år 2024. Det gør mig virkelig harm, i stedet for at være ked af det er jeg i stedet vred over en sådan opførsel. “Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves” og det må man sige gælder i dette tilfælde også.
En god veninde
Jeg har valgt at leve, og dermed har jeg også valgt at livet ikke behøver at være ensomt. så jeg har med åbne øjne også valgt at have en veninde som er rigtig sød, men som også forstår kunsten at navigere i dette at jeg trods alle solemærker stadig er gift, om end det kun er på papiret “Og Skam få den der tænker ilde herom, skam jer!” for mig er det enkelt jeg vælger livet til og tager sorgen og putter den hen et sted hvor den kan håndteres på rette vis. Hvorfor lader du dig ikke skille? Det ville være den nemmeste løsning i verden, det tager 5 minutter online. Men hvad skulle ideen være i det? Ville det hjælpe på nogen måde, nej det hjælper ikke på noget, udover at det ville gøre mit liv nemmere overfor alle de der mener jeg burde sidde i min sofa og glo ud i luften!!
Et råd
Jeg skal ikke undlade at give dig der læser dette et råd med på vejen og som står i en lignende situation, undgå at falde i det hul der “hedder” at andre skal bestemme over dit liv uanset om det er familie eller venner. Behold din integritet og din ret til selv at bestemmer over dit liv, det ER nemlig dit liv og ikke dine børns, families, eller dine venners liv. Er de forarget, så lad dem dog være det. Du er så vidt vi ved det her kun en eneste gang (i hvert fald det jordiske liv) Det er ikke andre mennesker der kan eller skal dømme dig. Det overlader vi til Vorherre at gøre. Så Grib livet – Carpe Diem..
John Grandt 2024
In three words I can sum up everything I’ve learned about life: it goes on.”
― Robert Frost