Om siderne

Om Siderne

 

hjerneskadet.com er oprettet af den simple grund at min kone Tove Marie Thomsen, er ramt af en hjerneskade. Med 4 blodpropper og en diagnose med Melas Navnet er en forkortelse for Myopati (muskelsygdom), Encephalopati (hjernesygdom), Lactat-Acidose (ophobning af mælkesyre i blodet) og Slagtilfældelignende anfald.

 

Hvad vil du med siden?

Top Photo by Mogens Maagaard on Unsplash

Jeg vil først og fremmest være med til at udbrede kendskabet til de konsekvenser en hjerneskade kan have for dine kære og alle de omkring dig. Samtidig prøver jeg på at finde mening med livet generelt for mig selv, at mentalt miste den man har allerkærest og har kendt igennem over 45 år er nok det værste der kan overgå et menneske.

Jamen er hun da død? Nej Tove er ikke død men egentligt burde hun have været det med de skader hun har fået i hjernen. I skrivende stund er bevidstheden for ganske langsomt ved at komme tilbage, og det er vi i familien ekstremt taknemmelige for. Hvor langt Tove når er der ingen der kan spå om endnu men en ting er dog sikkert. Tove kan ikke arbejde med noget som helst i indeværende år 2019.

Om hun nogensinde bliver arbejdsduelig over hovedet må tiden vise om det er en mulighed, lige nu ser det meget svært ud med forholdet at skulle være på arbejdsmarkedet. Stod det til mig burde hun have hendes førtidspension, men det kan jeg jo ikke bestemme. Jeg vil dog arbejde på at muliggøre dette for Tove.

 

OPDATERING: den 10/2 – 2019

Tove har nu endelig fået tilkendt førtidspension, hvilket er en lettelse. Alene det faktum at man ikke skal slås omkring dette at Tove er værdig til at få sin pension tager en hel del af min skuldre personligt. Det er dog samtidig også en trist og træls erkendelse at skulle igennem at man ikke længere kan forsørge sig selv.

Overordnet er det dog den eneste rigtige udgang på hendes hjerneskade, omend hun savner dette at kunne holde længere ud end være på mere end en time af gangen har hun dog erkendt at hun aldrig vil komme tilbage på arbejdsmarkedet igen, så for Tove er det en lettelse at hun fik sin førtidspension.

 

OPDATERING DEN 19/2 – 2020

 

Nu er over 2 1/2 år gået med Toves hjerneskader + Gen sygdommen Melas, med op og nedture det er dog en glæde at afasien er ekstremt forbedret igennem de 2 år der er gået. Ikke mindst takket være hendes talekonsulent som virkelig har givet Tove troen på at det kan lade sig gøre. Men som bekendt vokser træerne ikke ind i himlen der er ofte “udfald” specielt omkring det der i fagsproget kaldes forståelses indsigt, i øvrigt er en kompliceret intellektuel samtale nok ikke det man skal starte op på hvis man skal have en forståelig samtale med  Tove.

Det er som om at folk omkring Tove ikke helt forstår alvoren i hjerneskaden. Det kan også være meget svært at forstå når nu hun “ligner” sig selv igen at der så ikke bare kan samtales løs, naturligvis oplever de heller ikke Tove når hun er virkelig udbrændt i hjerne og krop. Tove kan ikke klare mere end max 4 timer før det brænder det sidste af hendes fysisk og den psykiske del helt af. Og det skyldes ikke at hun ikke prøver alt hvad hun kan. Jeg håber på mere forståelse for mennesker ramt af hjerneskader samtidig er jeg ekstremt glad for at Tove stadig er her og har bevaret sit altid søde og smilende væsen og troen på det det bedste i alle mennesker.

 

In three words I can sum up everything I’ve learned about life: it goes on.”
― Robert Frost

www.granndts.com