13.9 C
Esbjerg
16. juli 2019
hjerneskadet.com | Version 2.0
Image default
Editor's Picks Hjerneskader Mental Health

stor podcast satsning går i kødet på hjernen

stor podcast satsning går i kødet på hjernen

 

Hjernen er vores mest komplekse organ og alligevel det, vi ved mindst om. Ny podcast lavet i samarbejde mellem Lundbeckfonden og Videnskab.dk vil hjælpe os til at forstå hjernen bedre.

Hvordan kan vi træne vores hjerne til at overholde vores nytårsforsætter? Hvordan påvirkes den af alkohol og stoffer? Hvor i hjernen opstår forelskelse? Og hvorfor bliver hjernen brugt som skurkefigur i film?

Videnskab.dk vil i gennem hele 2019 sætte fokus på hjernen og besvare spørgsmål som disse gennem en betydelig redaktionel satsning. Flagskibet er en ny podcast-serie: ’Brainstorm’. Den er sponseret af Lundbeckfonden gennem en aftale, der sikrer redaktionel frihed i produktionen.

“I ’Brainstorm’  er der både plads til at finde ud af, hvorfor vi får hjernefrys, når vi spiser is, og hvorfor vi egentlig ved så lidt om hjernen,” forklarer Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk og én af hjernerne bag ‘Brainstorm’.

Landvindinger i hjerneforskning skal formidles bredt
Ønsket om at forstå vores egen hjerne bedre er drivkraften i podcasten. Det er centralt, fordi hjernen som det mest komplekse organ er overordnet ansvarlig for næsten alle vores basale kropslige funktioner og også huser vores identitet og personlighed. Forskere arbejder ihærdigt med at afdække og kortlægge den komplekse hjerne.

“Hjerneforskningen har de seneste år taget en række syvmileskridt, og som den største bidragsyder til hjerneforskning i Danmark vil vi naturligvis gerne medvirke til, at danskerne får indsigt i alle de spændende videnskabelige landvindinger på hjernefronten – og måske endda forstår deres egen hjerne bedre,” siger Anne-Marie Engel, leder af talent & karriere-programmer i Lundbeckfonden.

“Vi kender Videnskab.dk som en seriøs videnskabsformidler og professionel podcast-producent, og derfor har vi valgt at samarbejde med dem om podcasten,” siger hun.

Hør første afsnit her

For yderligere oplysninger kontakt:
Leder af talent & karriere-programmer i Lundbeckfonden, Anne-Marie Engel, på ame@lundbeckfonden.com
Videnskab.dk’s podcast-redaktør, Jais Baggestrøm Koch, på jbk@videnskab.dk eller chefredaktør, Vibeke Hjortlund: vh@videnskab.dk

Related posts

Kronisk påvirkning

John Grandt

Hjernen er en skrøbelig sag

John Grandt

Nyt e-læringsprogram om hjernen

John Grandt

Efterlad en kommentar

Read previous post:
Forfatteren: John Grandt

About John Mit navn er John Grandt og jeg er ejer af dette domæne. Jeg i mange år arbejdet med...

Close